Endelig er det jul igen, og forude venter et helt nyt juleeventyr for Zoofus & Zoofie.
Og der er fare på færde! En agent-nisse fra NET (Nissernes Efterretningstjeneste) dukker pludselig op for at advare de to ZOO-nisser om, at en katastrofe kommer til at ske i Odense ZOO, og det kommer til at gå ud over dyrene.
Zoofus & Zoofie må straks i gang med at få opklaret, hvad der foregår, så de kan afværge katastrofen og sikre, at dyrene har det godt.
Men hvor skal man starte? Og hvem kan man overhovedet stole på? Pludselig er både havens dyr, dyrepassere, undervisere og sågar nisser under mistanke. Mon de når at opklare mysteriet i tide?
Se med hver dag i december, hvor der kommer et nyt og spændende afsnit fra zoologisk have.
Historien er lavet til børn i alderen 6-12 år, men barnlige sjæle vil også kunne finde glæde i det humoristiske og forunderlige univers – i år med Bodil Jørgensen i rollen som fortæller.