En ny juleoplevelse hver weekend

Nu kan vi endelig afsløre årets store julenyhed - nemlig tre eventyrlige pop-up events i de tre første weekender med fokus på julens dekorationer, bord og lækkerier.  

Vi har lagt os i selen for at skræddersy nogle sjove og spændende juleaktiviteter for både store og små, så der er noget for enhver smag til at komme i julehumør. 

Læs videre og se, hvem der gæster haven henover julen.

25.-26. november: Julemesterskab i adventskranse

Jul i Odense ZOO åbner med et blomsterbrag!

For første gang nogensinde kan vi nu invitere indenfor til et sandt julemesterskab, når en masse fynske florister besøger haven og giver deres bud på årets adventskrans. 

Konkurrencen er i gang lørdag fra kl. 15-18, hvor du kan se floristerne i aktion, mens du resten af weekenden kan gå på opdagelse i de flotte adventskranse, få inspiration og stemme på din favorit.

Sammen med en lille jury af fagpersoner er du med til bestemme, hvem der skal være årets vinder. Vinderen kåres søndag kl. 18. 

I anledning af weekendens tema afvikler vi desuden to eksklusive workshops søndag den 26. november, hvor du kan lave din helt egen adventskrans i selskab med den prisvindende fynske florist Camilla Christjansen, der til dagligt driver virksomheden All About Flowers

Køb billet til adventskrans-workshop
25.-26. november: Julemesterskab i adventskranse

2.-3. december: Det vildeste julebord

Ingen jul uden et smukt julebord at samles om - og nu kan du opleve årets måske vildeste julebord i Odense ZOO!

A Table Story har specialiseret sig i udlejning af service og er blevet kendt i hele landet for sine flotte rammer til alle livets fester. De seje kvinder har dækket hundredvis af borde for både private selskaber samt store danske og internationale brands. Nu gæster de Odense ZOO og giver deres bud på julens bord - selvfølgelig med udgangspunkt i naturen.

Gør dig klar til at opleve et julebord, som du aldrig har set det før, når vi slår dørene op til A ZOO Table Story.

Se A Table Storys profil
2.-3. december: Det vildeste julebord

9.-10. december: Et peberkage-mesterværk med Emil Obel

Hvad er julen uden lækkerier og søde sager? Ja, det rimer på peberkager! Og mesterbager!

Emil Obel blev landskendt, da han som yngste deltager nogensinde vandt DR-programmet Den Store Bagedyst. Han er ikke bare mesterbager, han er også mesterligt sød at være sammen med for både børn og voksne.    

Nu står han klar til at skabe et nyt og eventyrligt peberkage-mesterværk i anledning af julen. Kom og hjælp Emil med at svinge glasuren og skabe en drøm af et snelandskab med vinterdyr, nisser og magi. 

Klar, parat, bag - eller byg!

Tidspunkt for peberkage-workshop kommer snart.

Se Emil Obels profil
9.-10. december: Et peberkage-mesterværk med Emil Obel

Få hele juleoplevelsen med et årskort

Med årskort til Odense ZOO får du fri entré til 'Jul i ZOO' og havens mange andre sæsoner. Vi har åbent året rundt, så besøg haven så tit du har lyst - helt uden at stå i kø. Årskortet giver dig samtidig fordele og rabatter hos en lang række andre attraktioner. 

Se dine fordele og køb årskort